Gå til sidens indhold
 

Eventstrategi 2014-2020: Aarhus - en aktiv og unik eventby

Eventstrategi 2014-2020.
Aarhus - en aktiv og unik eventby.

Aarhus er en aktiv og mangfoldig kultur og eventby med et væld af både store og små begivenheder indenfor sport, musik, scenekunst, film, gastronomi samt events af erhvervsmæssig karakter. Mangfoldigheden i byens begivenheder gør Aarhus til en alsidig kultur og eventby. Aarhus skal i 2017 være Europæisk Kulturhovedstad og satsningen sætter en ny retning for Aarhus og giver mulighed for at løfte byen til et nyt højere niveau.

 

Aarhus Kommune har ikke tidligere haft en samlet overordnet eventstrategi, men med øget fokus på events og mulighederne heri, er det relevant at lave en samlet strategi for området. Strategien er en paraplystrategi, som understøtter byens andre strategier, politikker og vækstplaner. Strategien har til formål at sætte en overordnet retning på, hvad Aarhus Kommune vil prioritere fremadrettet og konkretiserer, hvad byen har særligt fokus på og ønsker at skabe i tæt samarbejde med de mange professionelle og dygtige eventaktører Aarhus rummer.

 

Visionen er at skabe en aktiv og unik eventby, som skal bidrage til at skabe værdi og vækst. Aarhus skal være mere kendt nationalt som eventby og internationalt som kulturby og kulturhovedstad i 2017. Strategien skal bidrage til Aarhus’ styrkeposition som en by der eksperimenterer, gentænker og samarbejder og den skal overordnet set bidrage til vækst, udvikling og samarbejder samt oplevelser.

 

Eventstrategien blev udformet af kommunens eventstyregruppe som bestod af repræsentanter fra Borgmesterens Afdeling, Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice samt Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. 

 

Eventstrategien var i offentlig høring fra 18. juni - 11. august 2014.

 

Eventstrategien blev vedtaget af Aarhus Byråd den 9. oktober 2014.

 

Med vedtagelsen af Eventstrategien blev den administrative enhed Aarhus Events oprettet. Du kan læse mere om Aarhus Events her (åbner nyt vindue).

 
 

Opdateret: 14.1.2015

Afdeling: Aarhus Kommune

Send kommentar: Arrangør i Aarhus

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code