Gå til sidens indhold
 

Aarhus Events

Aarhus Events er Aarhus Kommunes samlende indgang for eventaktører.

Aarhus Events hjælper eventarrangører inden for sport, kultur, viden og øvrige events. Vores mål er at sikre endnu flere events i Aarhus til glæde for byens borgere, gæster og erhvervsliv.

 

Vi fungerer som lokalt bindeled mellem arrangører og byen. Vores opgave er at sikre smidig og effektiv kommunal involvering i events.

 

Så vi hjælper jer igennem den kommunale jungle og sætter jer i forbindelse med relevante personer i byen og kommunen.

Vi vil være en attraktiv og givende samarbejdspartner. Vi tager del i planlægningen, udviklingen og i enkelte tilfælde afviklingen af events. Men vi er også altid klar med gode råd og vejledning. Vi har et bredt netværk at trække på og mange års erfaring med at hverve, udvikle og afvikle events. Vi byder gerne ind, uanset hvor i processen I er.

 

Det er Aarhus Events primære opgave at understøtte nationale og internationale events i Aarhus, men vores dør og telefoner er åbne for alle.

 

 

Aarhus Events tilbyder jer

  • Generel rådgivning og udvikling af events
  • Vejledning i forhold til myndighedsgodkendelser
  • Smidig planlægning på tværs i Aarhus Kommune
  • Rådgivning og sparring om city dressing og markedsføringsplatforme
  • Støtte fra Sportseventpuljen og Event- og brandingpuljen
  • Formidling af kontakter og netværk
  • Overblik over de mange faciliteter i Aarhus

 

Aarhus Events er en del af Kultur og Borgerservice som er ansvarlig for en lang række opgaver og tilbud inden for blandt andet kultur, idræt, borgerservice, biblioteker og musik. Kultur og Borgerservice beskæftiger sig meget med borgernes fritid. Uanset om det er som aktive sport- og fritidsbrugere eller med at tilbyde kulturoplevelser.

 

Kultur og Borgerservce råder over forskellige faciliteter, der kan bruges som eventsteder men råder også over nogle af de puljer, hvor der kan søges om tilskud til events. Det gælder eksempelvis inden for kultur- og sportsbegivenheder men også folkeoplysning.

Læs mere om kommunale puljer her. (åbner nyt vindue).

Kontakt

Jørn Sønderkær

Jørn Sønderkjær Christensen

Eventchef

Aarhus Events

Mobil: 29 20 80 40

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 11.11.2016

Afdeling: Aarhus Kommune

Send kommentar: Arrangør i Aarhus

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code